Hundeslæde
Sisimiut

Nærmere beskrivelse

Igennem århundreder har hundeslæden været den primære transportmulighed om vinteren.  Slædehunden er derfor en betydningsfuld del af den grønlandske kultur.

Oplev den smukke natur og det utrolige samarbejde mellem kusk og hunde på en af vore hundeslædeture.

Kort tur (2 timer)

På denne hundeslædetur får du en god fornemmelse af hundeslædekørsel. Vi kører ud til foden af Niujarfik, hvor der kun er den storslående natur hele vejen rundt.

Halvdagstur (4 timer)

På denne tur oplever du virkelig, hvad hundene formår! Vi kører i et varieret terræn, og kuskens færdigheder demonstreres på op- og nedkørslerne. Turen går til udsigtspunktet Qiterlinnguaq, hvor man kan nyde det smukke snelandskab. I nærheden ligger en pudsig hytte, formet som en ufo.

Heldagstur (6 timer)

Turen er for dig, der gerne vil have det hele med. Hundenes arbejdsomhed og kuskens færdigheder opleves flere gange på denne tur. Turen går til udsigtspunktet Qiterlinnguaq, hvor vi gør et kort stop. Herefter kører vi ned ad den stejle fjeldside og ud på havisen til bunden af fjorden Kangerluarsuk Tulleq (Første Fjord).

Booking i Sisimiut

* indicates required
/ / ( mm / dd / yyyy )
Luk menu
da_DKDanish
en_USEnglish da_DKDanish