Aasiaat
Cafeteria

Grønlands vestkyst byder på en perlerække af delikatesser. Det er alt lige fra dybhavsrejer og hellefisk til moskusokser og rensdyr. I cafeteriet serverer vi jævnligt grønlandske specialiteter tilberedt af vores dygtige køkkenpersonale. Til hverdag serverer vi også dansk og grønlandsk hverdagskost som frikadeller, suppe, steg og meget mere. Alt sammen til familievenlige priser.

Kom glad!

Cafeteriet på Aasiaat Sømandshjem byder på lækker mad til enhver smag. Her kan man komme sulten til livs med smørrebrød, grillmad eller dagens ret. Man kan også få tilfredsstillet den søde tand med en af de mange lækre hjemmebagte kager, lagkage eller desserter.

Caféen har åbent døgnet rundt, men der serveres kun varm mad fra kl. 6.30 – 21.00. Se dagens menu på vores facebookside eller klik her.

1 NORMAL RET: 65,- kr.
1 SØNDAGSRET: 72,- kr.

Hver aften alle ugens dage kan du komme forbi Sømandshjemmet og få en varm ret mad. Vi serverer almindelig hverdagskost, smørrebrød og et udvalg af hjemmebagte kager. Du kan på vores madplan for denne måned se, hvad der er på menuen netop i aften.

1 NORMAL RET: 65,- kr.
1 SØNDAGSRET: 72,- kr.

Ligesom om aftenen serverer vi også dagligt varm mad til middag. Det kan være alt lige fra lasagne og svensk pølseret til moskusokse og laks. Vi forsøger så vidt muligt at bruge de lokale råvarer, men det kan i mange tilfælde være svært, da Grønland ikke ligefrem er kendt for sine opdyrkede marker og fårefolde – se månedens madplan.

Cafeteriet har åbent hver dag fra 6.30 til 21.00. Fra 6.30-11.45 er det muligt at nyde den alsidige morgenbuffet. Grillmad kan købes fra 11.30-20.45.

Vi har dog lukket på udvalgte helligdage – ring evt. og hør nærmere.

“Jeg spiser på Sømandshjemmet hver gang jeg er i Aasiaat, ikke bare på grund af de billige priser, men også pga. den gode smag og det venlige personale. Tak!” Morten Hamstrup

“Jeg inviterede familien på middagsmad i cafeteriet i dag. Det er ikke sidste gang! Tak for mad og dessert!” Cecilie Vikander

KLIK HER for at se madplanen for denne måned.

 
Luk menu
da_DKDanish
en_USEnglish da_DKDanish