Værelser
Tæt på naturen
Naturen er til enhver tid tæt på i Grønland, og på Aasiaat Sømandshjem er den lige uden for døren. Sømandshjemmet ligger 5 meter fra havet, og fra flere af værelserne føles det næsten som at bo i det fri. Om sommeren kan du se hvalerne boltre sig uden for vinduerne fra Sømandshjemmet. Om vinteren kan du se fangerne sætte ud på havisen med hundeslæder.
Grøn energi
Vi elsker Grønland og den Grønlandske natur. Derfor er vi meget opmærksomme på at sætte så få fodspor i miljøet som muligt. Vi har installeret solceller på vores tage, så du kan koge vand, bruge hårtørrer osv. uden at være til belastning for miljøet. Vi er også opmærksomme på at gøre indkøb med tanke på miljøet.
Superior værelse
På vores to store og lyse superior værelser er komforten i top. Værelserne er smagfuldt indrettet med designermøbler, stort badeværelse, køleskab, 32” satellit TV med mere, og der er selvfølgelig havudsigt.
Superior værelserne er placeret i hovedbygningen.
Standard PLUS værelse
Hotellets 18 standard plus værelser er moderne værelser, indrettet med lækre designermøbler, 32” satellit TV, elkedel med kaffe og te og et stort, lyst badeværelse. Bemærk: Kun dobbeltværelserne har havudsigt.
Alle standard plus værelser er placeret i hovedbygningen.
På dobbeltværelserne er der mulighed for en ekstra opredning.
Standard værelse
Vores 18 standard værelser er lyse og lækre. Værelserne har eget toilet og bad, 28” satellit TV og elkedel med kaffe og te.
Standard værelserne er placeret i både hovedbygningen og annekset.
*TV på standard værelserne i annekset har ikke satellit kanaler.
Hotellejligheder
Hotellet har tre dejlige 3-rums lejligheder, som alle er udstyret med the-køkken, hvor der er 2 kogeplader, mini ovn, el-kedel og service til 4 personer.
Ankomst
På ankomstdagen er værelset som servicemål til rådighed fra kl. 14.00
Afrejse
På afrejsedagen er der tjek ud senest kl. 10.00
Kørsel til lufthavnen
Der er mulighed for gratis transfer til lufthavnen eller havnen alle dage mellem 8:00-20:00, såfremt dette bliver bestilt i receptionen dagen inden.
Baggageservice
Ved henvendelse i receptionen er det muligt at få hentet og bragt bagagen på værelset.
Afbestillingsregler
Klik her for at se vores afbestillingsregler